
Simpel oplægning
Denne enkle oplægning fungere bedst ved lige sømme. I sin enkelthed laves oplægningen ved at folde 1-4 cm af bunden om på vrangen og så sy den fast. Man kan også folde om mere end én gang for at skjule den rå kant samt give lidt mere vægt til oplægningen.
Sådan gør du
Dette er ofte det sidste du gør i dit projekt. Inden du laver oplægningen skal du altså have syet alle sidesømme/ærmesømme før du begynder.
Bestem først hvor stor din oplægning skal være. Jeg anbefaler dette:
Størrelsen på oplægningen afhænger også af hvor kraftig dit stof er, jo tykkere stof jo større skal oplægget være.
Bukser | 2,5-4cm |
Ærmer | 1,5-3cm |
Bluser | 1-2cm |
Kjoler | 1-4cm |
Nederdele | 1-4cm |
Bestem herefter om oplægget skal foldes mere end én gang. Jeg plejer ofte at folde to gange da man på den måde får et mere færdig resultat. Eksperimenter gerne og find din præference.
Fold nu bunden af dit projekt om den mængde du har bestemt på vrangsiden. Gentag hvis du laver dobbelt fold.
Mål efter at din oplægning har samme størrelse hele vejen.


Stryg sidesømmen til hver side inden du folder op (medmindre sømmen er syet sammen på anden vis).
Stryg din oplægning og sæt nåle i.


Sy din oplægning ca. 2-5mm fra din indre kant.
TIP: Sy med en længere stinglængde som hvis du ville sy en pyntestikning.


Du har nu lavet din simple oplægning :)