
Ærmer efter sidesøm
Dette er min foretrukne metode at sy ærmer i. Her kan man nemlig prøve ens overdel eller kjole på før man syer ærmerne i, hvilket gør det nemmere at lave tilretninger. Det er også bedst hvis du har et ærme med meget facon, altså din kuppel er meget høj.
Sådan gør du
Inden ærmet skal syes på skal man have syet skuldersømmen ved at lægge for og bagstykke sammen ret mod ret samt at sy sidesømmen på din overdel ret mod ret.
Først syer du ærmet sammen til et rør sådan:
TIP: Tjek om du har fået tegnet alle dine markeringer fra dit mønster over på dit ærme

Herefter skal ærmet syes på overdelen ret mod ret. Det nemmeste er at ligge ærmet på overdelen først og tjekke at markeringerne passer sammen.
Derefter stopper du ærmet ind i ærmegabet præcis som den ligger her og sætter nåle i så alle markeringer passer sammen. Ærmesøm og sidesømmen skal passe sammen, markeringen ca. midt på ærmekuplen passer med skuldersømmen (medmindre andet er angivet i dit mønster).

TIP: Da ærmer sjældent er symmetriske, men har en for og bag side er det vigtig at du tjekker ærmet vender rigtig her. De fleste mønstre har en markering på ærmet som skal passe med en markering på enten forstykket eller bagstykket af overdelen. Er der ingen markering så er der en tommelfinger regel der siger at den side som er fladest i buen skal side på bagstykket af din overdel. Træk evt. ærmet ud af ærmegabet og tjek at alt ser rigtig ud.

TIP: Det er helt almindeligt at ærmet er større end dit ærmegab, især på bagsiden af ærmet. Her kan du se hvor meget ekstra stof jeg har i mit ærme i forhold til ærmegab.
Det ekstra stof skal du forsøge at fordele ligeligt imellem markeringerne. Er der rigtig meget ekstra stof kan det hjælpe at lave en rynketråd

Sy nu langs ærmegabet.
TIP: Sæt knappenåle vinkelret på din sy retning så du kan sy stille og rolig hen over nålene uden at tage dem ud. Det kan hjælpe mod at få lavet folder.
Træk ærmet på plads og pres sømrummet mod ærmet.
