
Gylp
Dette er en vejledning til at sy en gylp, det er når lynlåsen sidder skjult midt for og er den mest almindelige lukning til bukser
Hvis buksen skal have lommer i sidesømmen, især hvis disse lommer skal sys fast i gylpen skal disse sys inden gylpen. Ellers er gylpen noget af det første man syer.
Dine mønsterdele ser sådan ud:

Sådan gør du
Har dit mønster ikke markeret venstre og højre forstykke vil jeg anbefale at gøre dette da det kan spare dig for meget forvirring. Med denne vejledning vil dine bukser åbne mod venstre, altså din knap kommer til at sidde på højre forstykke.
Læg de to forstykker sammen ret mod ret og sy bunden af skridtet, fra markeringen og ned. Det vil være fra det buede gylp-stykkes sømrum (se grønne markeringer og hvid sylinje)

Stryg gylp delene om på vrangsiden. Den højre skal stryges til yderste hak, altså 1 cm længere ud mod sidesømmen end den venstre som stryges til inderste hak. Den højre kommer derfor til at være en smule bredere i toppen end i bunden, hvor den venstre har samme bredde hele vejen igennem.
Når det er gjort syer du en stikning med 0,2 cm sømrum på højre forstykke (hvid linje). Skal lommen sys fast i gylpen skal du sikre dig lommeposen kommer med her.

Nu skal underfaldet klargøres.
Start med at stryge det sammen på midten (vertikalt) ret mod ret og sy den nederste strå kant (hvid linje).
Vend retsiden ud på underfaldet og stryg den flad.

Nu skal lynlåsen sys på underfaldet.
Læg lynlåsen på overfaldet i venstre side eller der hvor siden er længst. Vær opmærksom på at efterlade 1 cm sømrum fra lynlåstændernes start øverst. Sy langs lynlåsens venstre side og stop hvor lynlåstænderne stopper.

Nu skal vi have syet underfaldet med lynlåsen på højre forbuks.
Læg forbukserne med retsiden op og læg underfaldet ind under højre forbuks med lynlåsen op. Tænderne skal ikke dækkes af forbuksen.
Sy underfaldet fast rimelig tæt til lynlåsens tænder, stop ved bunden af lynlåsens tænder (hvid linje).

Ryk venstre forstykke på plads hen over så gylpen ligger pænt og nål den fast.
(gylpen ligger som den grå stiplede linje)

Flip højre forstykke over det venstre ret mod ret. Vend underfaldet væk så du kan se lynlåsen ligge på venstre gylpstykke (lynlåsen vender vrang op).
Sy lynlåsen fast på gylpstykket, stop ved lynlåstænderne (hvid linje).


Nu skal gylpstykket syes fast med en stikning (eller 2 parallelle) på forsiden.

Vær opmærksom på at underfaldet er vendt væk så det ikke sys med i første omgang.
Når det er gjort vender du underfaldet tilbage og syer en stikning for at holde underfaldet på plads (hvid linje).

Du har nu syet din gylp!
Tip til at sy lynlås i
Når du bruger en lynlåsfod kan du komme tættere på tænderne, men så er lynlåsens glider i vejen. For at kunne sy en flot lige syning skal man altså have glideren væk.
Start med at have lynlåsen lynet lidt ned og sy indtil du næsten når lynlåsen.

Når du er tæt på glideren så stopper du med nålen nede. Du hæver symaskine foden så højt du kan og så skubber du glideren under foden og lyner derved lynlåsen. Det kan godt være lidt besværligt så vær forsigtig og roter evt. lynlåsen skrå så glideren kan komme forbi symaskine foden.
